Derfor elsker danskerne black friday – og sådan påvirker det vores forbrug
Hvert år i november forvandler Black Friday sig fra et amerikansk shoppingfænomen til en festdag for danske forbrugere. Butikkerne bugner af slagtilbud, reklamerne lokker fra alle kanaler, og millioner af danskere er klar til at jagte de bedste kup – både online og i de fysiske butikker. Men hvad er det egentlig, der gør Black Friday så tillokkende for danskerne, og hvordan påvirker det vores forbrugsvaner?
I denne artikel dykker vi ned i, hvorfor Black Friday har fået så solidt fodfæste i Danmark, og hvordan dagen sætter sit præg på alt fra vores hverdag og sociale liv til vores holdning til bæredygtighed. Vi ser nærmere på de psykologiske mekanismer bag tilbudsjagten, markedsføringens rolle og ikke mindst de dilemmaer, mange danskere står overfor, når de skal balancere mellem fornøjelse, forbrug og klimabevidsthed.
Black Friday – fra amerikansk fænomen til dansk tradition
Black Friday har sine rødder i USA, hvor dagen efter Thanksgiving i årtier har markeret starten på julehandlen med vilde tilbud og lange køer foran butikkerne. I Danmark var Black Friday stort set ukendt indtil begyndelsen af 2010’erne, men på få år har konceptet forvandlet sig fra et amerikansk fænomen til en af årets vigtigste shoppingdage for danske forbrugere.
Du finder mere black friday information her
.
Danske butikker og webshops tog hurtigt idéen til sig og begyndte at markedsføre store rabatter og eksklusive tilbud, hvilket har gjort dagen til et fast indslag i dansk detailhandel.
I dag venter mange danskere spændt på Black Friday, både for at gøre gode kup og for at købe julegaver til nedsatte priser. På den måde er Black Friday blevet en dansk tradition, der samler både forbrugere og forretninger omkring fælles forventninger om gode handler og ekstraordinære besparelser.
Det psykologiske trækplaster: Jagten på det gode tilbud
En stor del af Black Fridays tiltrækningskraft kan forklares med de psykologiske mekanismer, der bliver sat i spil, når vi jager det gode tilbud. For mange danskere føles det som en sejr at gøre et kup – at få fat i en vare til en markant lavere pris end normalt.
Det udløser en følelse af tilfredsstillelse og belønning, som aktiverer hjernens belønningssystem og giver et lille sus af lykke.
Samtidig spiller frygten for at gå glip af noget – også kaldet FOMO – en væsentlig rolle, for tilbuddene er ofte tidsbegrænsede eller i et begrænset antal. Det skaber en følelse af akut behov, hvor vi handler hurtigt, før chancen forsvinder.
Jagten på det gode tilbud bliver dermed både en spændende udfordring og en social aktivitet, hvor vi sammenligner fund med familie og venner, og måske endda konkurrerer om at finde de bedste priser. På den måde bliver Black Friday mere end bare shopping – det bliver en oplevelse, hvor psykologien driver os til at handle mere og hurtigere, end vi normalt ville gøre.
Sociale medier og markedsføring: FOMO-effekten
Sociale medier spiller en afgørende rolle i at skabe og forstærke FOMO-effekten (Fear of Missing Out) omkring Black Friday. Markedsføringen starter ofte uger i forvejen, hvor butikker og brands bombarderer danskerne med tilbud, nedtællinger og eksklusive kampagner på platforme som Instagram, Facebook og TikTok.
Her ser vi influencers og kendte ansigter dele deres egne fund og opfordre deres følgere til at slå til, før det er for sent.
Når vores venner poster billeder af deres Black Friday-køb eller deler links til “begrænsede” tilbud, bliver vi mindet om, at vi måske går glip af noget, hvis vi ikke selv deltager.
Denne frygt for at gå glip af de bedste tilbud bliver forstærket af markedsføringens fokus på knappe varer og tidsbegrænsede rabatter, og det får mange til hurtigt at træffe købsbeslutninger, som de måske ellers ville have overvejet længere. Sociale medier skaber altså ikke kun opmærksomhed om Black Friday – de gør det også sværere at stå imod fristelserne.
Når vi shopper med god samvittighed
For mange danskere handler Black Friday ikke kun om at spare penge, men også om at handle med omtanke og god samvittighed. Flere butikker og webshops har i de senere år gjort en indsats for at tilbyde bæredygtige alternativer, såsom økologiske varer, produkter med lang holdbarhed eller særlige grønne kampagner.
Mange forbrugere oplever derfor, at de kan kombinere jagten på gode tilbud med et ønske om at træffe ansvarlige valg – for eksempel ved at købe julegaver, som de alligevel skulle købe, eller ved at vælge varer fra virksomheder med fokus på etik og miljø.
På den måde kan Black Friday give en følelse af, at man både gør en god handel og samtidig tager hensyn til samfundet og klimaet. Det bidrager til, at flere kan deltage i udsalgsfesten uden at få dårlig samvittighed over forbruget.
Black Friday som familie- og venneaktivitet
Selvom Black Friday primært handler om gode tilbud og store besparelser, har dagen for mange danskere også udviklet sig til en social begivenhed. Flere familier og vennegrupper planlægger på forhånd, hvilke butikker de vil besøge, og gør en oplevelse ud af at tage på shopping sammen.
Det kan være alt fra tidlige morgenudflugter med rundstykker og kaffe i bilen til aftaler om at mødes efter arbejde og dele de bedste kup.
For mange er det ikke kun jagten på billige varer, der trækker – men også muligheden for at tilbringe kvalitetstid sammen, hygge sig og måske hjælpe hinanden med at finde julegaver. På den måde er Black Friday forvandlet fra en individuel shoppingdag til en fælles aktivitet, hvor samvær og oplevelser spiller en lige så stor rolle som selve rabatterne.
Forbrugernes dilemma: Fornøjelse eller overforbrug?
Black Friday lokker hvert år tusindvis af danskere til både fysiske butikker og webshops, hvor ønsket om at gøre en god handel ofte blandes med følelsen af at være en del af noget større.
Men midt i begejstringen opstår der et dilemma: Handler vi, fordi vi virkelig har brug for varerne – eller lader vi os rive med af stemningen og ender med at købe mere, end vi egentlig havde tænkt os?
For mange er det en fornøjelse at finde et godt tilbud og måske endda spare penge på noget, de alligevel skulle købe.
Men for andre kan jagten på rabatter føre til impulskøb og overforbrug, hvor glæden ved at spare hurtigt overskygges af tanken om unødvendige ting og overfyldte skabe. Black Friday sætter dermed forbrugernes selvkontrol på prøve og tvinger os til at overveje, om glæden ved et godt kup opvejer risikoen for at købe mere, end vi egentlig har brug for.
Bæredygtighed og klimabevidsthed på prøve
Selvom bæredygtighed og klimabevidsthed fylder mere og mere i danskernes bevidsthed, bliver disse værdier sat på alvorlig prøve under Black Friday. Salgsdagen repræsenterer nemlig et modsætningsforhold til tidens grønne idealer: For på én og samme tid lokkes vi af muligheden for at spare penge og købe nyt, mens vi godt ved, at overforbrug og masseproduktion slider på både miljø, klima og ressourcer.
Særligt elektronik, tøj og andre forbrugsgoder, der ofte bliver købt på Black Friday, har en høj miljøbelastning – ikke bare i produktionen, men også som affald, når vi hurtigt skifter dem ud igen.
Flere undersøgelser viser, at mange danskere faktisk oplever en form for dårlig samvittighed i forbindelse med Black Friday, fordi de er bevidste om det enorme CO2-aftryk og ressourceforbrug, der følger med den øgede handel.
Alligevel er det svært at modstå de aggressive tilbud og det sociale pres, der opstår, når alle omkring én også shopper. Det kan skabe et indre dilemma mellem ønsket om at handle ansvarligt og trangen til at gøre en god handel.
Nogle forsøger dog at navigere mere bæredygtigt ved at fokusere på nødvendige køb, vælge produkter med miljømærker eller støtte virksomheder med grønne initiativer. Flere danske mærker og butikker prøver også at imødekomme klimabevidste forbrugere ved at tilbyde “grønne” alternativer eller donere en del af omsætningen til velgørenhed på Black Friday. Ikke desto mindre er det tydeligt, at den massive forbrugsfest, som Black Friday udgør, sætter både vores individuelle og samfundsmæssige bæredygtighedsambitioner på en hård prøve.
Black Friday i fremtiden – vil vi elske det lige så meget?
Selvom Black Friday i dag er en fast forbrugstradition i Danmark, er det ikke givet, at vores begejstring vil vare ved. Flere tendenser peger på, at både forbrugere og detailbranchen er ved at gentænke deres forhold til den store udsalgsdag.
Med øget fokus på bæredygtighed, miljøpåvirkning og etiske overvejelser omkring overforbrug, begynder flere danskere at stille spørgsmålstegn ved nødvendigheden af at købe nyt hvert år. Samtidig ses en modbevægelse, hvor alternative shoppingdage som “Green Friday” og opfordringer til at købe brugt eller slet ikke købe vinder frem.
Dog er det svært at forestille sig, at Black Friday forsvinder helt, da tilbudsjagten og fællesskabet omkring dagen stadig tiltaler mange. I fremtiden vil det derfor sandsynligvis være en balance mellem ønsket om gode tilbud og behovet for at tage ansvar for klima og forbrug, der kommer til at præge danskernes holdning til Black Friday.